Interview ovre hos Lonni …
Da min bog for snart et par måneder siden lige var udkommet, satte jeg mig omgående til rette, med al opmærksomhed koncentreret om min telefon og min mailbox, og ventede på henvendelserne fra verdenspressen.
Sådan gik timerne i fuldstændig begivenhedsløs tavshed. Ikke ét pip fra hverken Weekendavisen, Go’ Morgen Danmark eller Radio Karen. Tro det eller lad være, digtsamlinger rydder ikke forsider.
Nå, men lad dem bare tygge rundt i det, som de nu synes er så spændende - herude i cyberspace har vi nemlig litterære ildsjæle som nu f.eks. Lonni, der fik den idé, at et interview med undertegnede ville klæde hendes blog (én af dem).
Så nu er chancen der - det store, hudløse interview med digteren himself. Hvor var jeg, da Olof Palme blev myrdet? Var det mig, der sniffede coke i “Vild med dans”? Hvem var hende den lækre, jeg havde med til gallapremieren på “Kærlighed ved første hik 8″? Passer det, at jeg aldrig har taget EPO? Læs alt om det her!

16.10.2007. at 18:26
Hehehe! Verdenspressen findes på Ol’ Worldpressblog over there
Takker lige for dét med ildsjælen, også!
PS: Gu sniffede du EPO under den palme
Hilsner
Lonni