Cegebe

<- Foregående afsnit 

”Status. Overblik. Nu er det NU, Marie, kom så, for helvede, tag dig sammen”

Marie hviskede sammenbidt til sig selv. Hun så på fortovsflisen, der dannede rammen om et abstrakt, ekspressionistisk maleri, der kort forinden havde ligget lunt i hendes mave. Hun vidste, at det var nu, i dette lettelsens øjeblik, at hun tænkte så klart, som hun overhovedet kom til denne dag.

Punkt ét: Sortere alle indtryk i det, der betød noget, og det, der ikke gjorde. Til sidstnævnte kategori hørte en fjern, arrig bjæffen fra en ældre dame, der var kommet forbi tids nok til at få sin del af Maries halvfordøjede kryddersild på frakken. Til gengæld betød det noget at få morgenens indtryk delt i to bunker: Drøm og virkelighed.

Vågne op i fremmed lejlighed: Virkelighed. Marie så sig om og kunne stadig ikke genkende gadebilledet.

X-hvad fa’en de nu hed, der ævlede om god sex og Vesthimmerlands Gymnasium: Drøm. Havde det været en X, ville hun stadig kunne genkende stedet.

En enkelt af morgenens tågede erindringer måtte tjekkes for eventuel virkelighed. Marie stak hånden ned i sin taske og håbede, at hun ville finde et eller andet harmløst som for eksempel en klump plutonium eller en gnaven klapperslange.

I stedet fandt hun det værst tænkelige. Fotokopi med et stk. røv. Den del havde altså ikke været nogen drøm. Marie begyndte at skimte omridset af en plan for dagen: 1) Finde egen seng, 2) Blive et menneske igen, hvis overhovedet muligt, 3) Lægge billede af røv ud på Facebook og spørge, om nogen kan genkende den. Sådan, Marie. God plan.

I det samme trodsede hendes mobiltelefon kirsebærsovsen og karrysilden og begyndte at kvidre lystigt. Hun afviste opkaldet, men telefonen lod sig ikke slå ud. I displayet stod der et ukendt nummer.

Næste afsnit ->

Dette indlœg blev postet den 09.12.2007. klokken 21:43 og er kategoriseret under Urbans jule-blog-føljeton. Du kan følge med i svar via RSS 2.0 feedet. Du kan svare selv, eller trackbacke fra dit eget site.