Hvad er splönst?
Ja, det må jeg nok have lov at spørge om. Jeg kan berolige med, at ordet er opfundet til lejligheden, og at det ikke skal bruges til andet end et lille tankeeksperiment. Ordet dækker over alt det, der på en eller anden måde kan relateres til et kontor.
Kontorstole, skriveborde, papirclips og post-it-sedler er naturligvis splönst. Computere, regnemaskiner, papirclips og kuglepenne ligeså. Vi kan blive ved: Mødelokaler. Regnskabsafdelinger. Powerpoint-præsentationer. Afskedsreceptioner. Indsamlinger til jubilæumsgaver. Sexchikane. Teambuilding-øvelser. Fyringsrunder. Fredagsøl. Firmafester (med tilhørende udenomsægteskabelige eskapader). Kopimaskiner. At tage kopier af sin røv. Det er alt sammen splönst.
Sådan et ord er på mange måder temmelig bøvlet. Rigtig meget af det, vi kan kalde for splönst, findes også uden for kontorer. Vi kan have to fuldstændig identiske kuglepenne, hvor den ene er splönst, mens den anden ikke er, simpelt hen fordi den ikke indgår i den sammenhæng, der sætter rammerne for splönst. Samtidig er den sammenhæng også temmelig vag - hvor går grænsen egentlig for, hvad der kan kaldes et kontor? De tvivlsomme grænsetilfælde hober sig op, og de kunne give anledning til mangen en ophedet diskussion om, hvor vidt en given genstand eller handling er splönst eller ej.
Ærligt talt - jeg tvivler stærkt på, at vi kommer til at se ret mange af den slags diskussioner. Jeg tror ikke på, at begrebet splönst har nogen levedygtig fremtid i det danske sprog, og det hænger sammen med, at det er inderligt overflødigt. Vi kan uden problemer tale om både papirklips og om, at Jensen da vist har noget kørende med hende den lille pakke nede fra regnskabsafdelingen, også selv om vi ikke har ét ord at sammenfatte de to fænomener under.
Det er så her, vi begynder at nærme os pointen. Ja, der er en pointe. Den er, at det virkeligt eksisterende, meget brugte og rigtig meget diskuterede ord kunst i ret høj grad minder om det til lejligheden opfundne nonsensord splönst.
Ordet ‘kunst’ bruges om Rafaels Sixtinske Madonna, om Marcel Duchamps pissoirkumme og om Kristian von Hornsleths navngivningsaktion i Uganda, for nu lige at ryste lidt eksempler ud af ærmet. Kloge hoveder kan mageligt få resten af livet til at gå med at spekulere på, hvad der er kunst, og hvad der ikke er. Jeg kan bare ikke helt sige mig fri for en nagende fornemmelse af, at ordet er ubrugeligt og burde afskaffes.
Hvad ville der ske, hvis vi konsekvent holdt op med at kalde noget for kunst? Tja, den Sixtinske Madonna er et maleri. Duchamps pissoirkumme er, nåja, en pissoirkumme, der er blevet signeret og udstillet. En ting. En readymade, for at bruge Duchamps eget udtryk. Det, som Hornsleth har gang i i Uganda kan vi kalde for en aktion eller en happening. Men kunne vi egentlig ikke klare os fint uden at skulle mase hele baduljen sammen under ét, stakkels ord?
16.10.2008. at 11:28
Hørt! Lad os afskaffe ordet “kunst” med det samme!
Det er ganske ubrugeligt, en massebetegnelse, der ikke beskriver noget som helst.
Måske man skulle lave en facebook-gruppe til afskaffelse af ordet - og andre ubrugeligheder.
16.10.2008. at 14:00
Ordet kunst er kunst-igt.
Et begreb skabt for at definere noget udefinérbart.
Med ord kan man skrive sin mening. En mening. Men man kan ikke skrive en Mening. Med stort M. Den skal ses og mærkes og leves.
Sådan er det også med “kunst”. Kunst er ingenting udover fem bogstaver. Men Rafaels værk, Duchamps værk….er. Noget. Der skal ses og mærkes og nå ja…(op)leves.
16.10.2008. at 20:48
Jeg har intet at bidrage til debatten - for jeg er så rørende enig.
Kunst er ubrugeligt ;o)
17.10.2008. at 16:40
Beklager at ødelægge den gode stemning, men jeg bliver nødt til at indvende noget:
CGB, du siger at begrebet ‘kunst’ ikke er klart afgrænset og at man derfor ender i lange diskussioner om hvad termen dækker og at begrebet derfor faktisk er ubrugeligt. Jeg er enig i at det er et vagt begreb (teknisk forstået), men det betyder ikke at der ikke ER grænser, eller at begrebet er ubrugeligt. Præcis det samme gælder jo fx for ‘mad’, men derfor behøver vi jo ikke afskaffe det (altså begrebet), hvis det kan bruges til noget.
Spørgsmålet er så selvfølgelig om det KAN bruges til noget eller om det er overflødigt. Hvilke begreber der overlever afhænger jo i høj grad af menneskelige formål - hvis vi ikke bekymrede os om vores vægt eller havebrug, ville begreberne ‘ting man ikke bør spise på en diæt’ eller ‘ukrudt’ ikke give mening. Men eftersom vi faktisk går op i disse ting, så behøver vi begreberne når vi vil beskrive verden.
Mit gæt er at hvis man droppede begrebet ‘kunst’, ‘mad’ eller ‘ukrudt’, ville man komme ud i nogle meget lange og dumme omskrivninger:
Person 1: “Jeg var lige henne og se en udstilling af nogle ting som folk havde lavet for at udtrykke ideer, følelser og indtryk på en indirekte måde”.
Person 2: “…? Mener du en kunstudstilling, eller hvad? Hvorfor sagde du så ikke bare det?”
18.10.2008. at 16:57
Mad: Alt hvad vi kan spise og fordøje (trække næring fra).
Det ville netop være godt, hvis folk blev tvunget ud i lange og dumme forklaringer ift. kunst, fordi det ville stå klart, at årsagen er at det de søger at forklare ofte er noget tåget spild af tid.
Uden røgsløret “kunst” (per definition og tradition noget godt og værdifuldt) ville folk netop være tvunget til at artikulere hvad det de gør er og hvori værdien består.
Uden ‘kunst’ ville vi nemmere kunne identificere dem, der opererer i kunstverdenen pga. prestige, status, glamour og fraværet af objektive kvalitetskriterier. Man kan selvfølgelig argumentere for at det er godt at samle dem et relativ harmløst sted for en nationaløkonomisk set lille sum …
20.10.2008. at 9:37
Men Stefan, iflg. den definition på mad er skumfiduser, regnorme, vitaminpiller, råddent tang og morgenurin gode eksempler på mad! Det synes jeg ikke lyder rimeligt, men det kan jo selvfølgelig være jeg bare har min egen idiolekt
I øvrigt skulle jeg vist have sagt at jeg ikke mener at det er et krav for begrebsbrug at begrebsindholdet kan artikuleres: Vage begreber kan sagtens være nyttige begreber.
20.10.2008. at 9:48
@Caroline hin Betonrealist:
Det er klart, at det ikke i sig selv er en indvending mod et begreb, at det er vagt og ikke klart afgrænset. Den slags er der masser af rundt omkring, og de giver sjældent anledning til problemer – ”mad” er et indlysende eksempel.
Begrebet ”kunst” er bare ret specielt, bl.a. fordi kunstnere har brugt de sidste hundrede år på at udfordre det. Folk som Marcel Duchamp og Piero Manzoni gjorde en særlig pointe ud af at gøre ting til kunst alene ved at bringe dem ind i en bestemt sammenhæng. Hvis man påstår, at et eller andet ikke er kunst, er der en pæn sandsynlighed for, at det i sig selv kan motivere en eller anden kunstner til at hævde, at det er det altså. Manzoni har allerede udnævnt hele Jorden til kunst ved at lave en sokkel til den (den står i Herning). Mig bekendt er der ikke andre begreber, hvis grænser på samme måde bliver udfordret bevidst og vedholdende. Der var engang en gal franskmand, der spiste en cykel, men mig bekendt har det ikke fået nogen til at mene, at vi så også må kalde cykler for mad. Tvært imod var pointen vel netop at spise noget, som ikke var mad.
Hvis vi skal opgive begrebet kunst, er idéen netop, at det ikke skal erstattes af en længere omskrivning, der dækker samme felt. Pointen er, at der findes en lang række udtryk, der dækker mere afgrænsede områder af det, vi kalder kunst: Malerier, skulpturer, installationer, readymades osv. – og netop disse mere afgrænsede begreber er mere oplysende. Dels fordi de er mere afgrænsede, men også fordi de ikke er så tyngede af en teoretisk debat, som efter min mening forplumrer mere end den opklarer.
Jeg er i øvrigt enig med Stefan i, at det ikke nødvendigvis er en dårlig ting at blive nødt til at forklare sig, frem for at dække sig ind under et eller andet bredt begreb.
20.10.2008. at 14:58
@ “Men Stefan, iflg. den definition på mad er skumfiduser, regnorme, vitaminpiller, råddent tang og morgenurin gode eksempler på mad!”
Hov, snyder, hvor kom “gode” fra?
Skumfiduser er da et fint eksempel på mad, som den internationale forældrekonspiration bare har rottet sig sammen mod.
Regnorme: At forsøge at spise sådan en er jo næsten en obligatorisk del af enhver barndom. Det er lidt på linje med komponenter der indgår som naturlig del af australske aboriginals traditionelle måltider.
Rådden tang: Nok svært at holde nede, længe nok til at trække næring fra det. Tang? Intet problem, jf. Japan.
Morgenurin: Ingen næringsværdi i sig selv. Skibsbrudne kan dog føle sig tvunget til at anse det som en delikatesse.
Vitaminpiller: Grænseeksempel. Så vidt jeg forstår er de ikke næringsgivende i sig selv, men hjælper diverse stofskifte-processer.
@ Cegebe.
Orv, ja: Hvis man afskaffede kunstbegrebet, så ville vi med et slag gøre de der pisseirriterende (nutidige) antikunst-kunstnere arbejdsløse, da de ikke længere havde noget vagt (en vindmølle) at opponere imod!
Man ville heller ikke kunne lade som om, man var “ekspert i kunst”, hvilket de færreste således benævnte er. De er netop oftest eksperter i et eller to velafgrænsede underområder af det vage statusbegreb.
20.10.2008. at 17:59
Jeg var på MoMa over sommeren (langt museumsbesøg, ja - jeg følte mig ganske udstillet (tøhø)), og der stødte jeg ind i Marcel Duchamps berømte readymade: “Et cykelhjul på en taburet og så hænger der lige en skovl ned fra loftet” - af min fine firfarvetrykte pjece erfarede jeg, at det var fjerde inkarnation af dette kunstværk der var udstillet, ganske enkelt fordi de tre forgående var forsvundet. Jeg forestiller mig en museumspedel en dag har stået på lageret, set et cykelhjul på en taburet og en skovl og så tænkt: “Det her er ikke kunst, det’ noget gammelt skrammel - det ryger ud.” Dermed forestiller jeg mig også, hvordan museet tre gange har været tvunget til at sende en fyr ud til den lokale marskandiser med 200 kr. i næven for at købe, rigtigt gættet, en taburet, et cykelhjul og en skovl.
Pointen må være, at holde kunsten i galleriet, ellers bliver det til skrammel, og det ville jo være synd hvis man smed Mona Lisa ud, og ikke kunne finde en hæderlig maler til at eftergøre værket i en ruf, samt en patinør til at give maleriet et skær af gamle dage, et skær der er vigtigt for kunstopfattelsen.
20.10.2008. at 23:57
Her kan man tage en lille virtuel tur på MoMA: http://www.moma.org/destination/#
… sørg endelig for at klikke på ham, der står og betragter en ildslukker.
21.10.2008. at 15:53
Fantastisk! “Hvordan får man børn interesseret i kunst?” Man laver en lille flashtingest, fordi Picasso og Kandinsky opleves bedst i flash (shockwave for Gaugain) - hvad med bare at overhælde Venus de Milo med et lag lyserød sukker, så kan børn slikke det af hende og komme tæt på kunsten? Ugh, jeg bitre gamling.
Jeg vil i øvrigt hævde at ildslukkere på museer ALLE er readymades, og hver eneste hænger som en kommentar til kunstens ensformighed.
23.10.2008. at 13:54
Du er blevet tagged: http://lindasolskin.blogspot.com/2008/10/quirks.html