Cookie- og privatlivspolitik
Haddon og Julemanden
Julen er hjerternes, børnenes, de handlendes og ædedolkenes fest, men derudover er der også andre, der på deres egen gnækkende måde finder en vis tilfredsstillelse ved højtiden. Det er jule-kynikerne, der ser en særlig fornøjelse i at skyde deres medmenneskers enfoldige barnetro i sænk. Jeg ved det, for jeg er selv i høj grad en af slagsen. Jeg er det mest i egenskab af religionshistorisk og filologisk pindehugger - sådan noget med, at julen ikke har en dyt med kristendommen at gøre, at Jesus sandsynligvis blev født om sommeren og ikke i en stald, og at de hellige tre konger hverken var hellige eller konger eller nødvendigvis tre.
Jeg har ærede kolleger udi jule-kynismen, der har kastet sig over en anden af højtidens fremherskende guddomme, nemlig Julemanden. Vi ved jo, at han flyver rundt med en kane, trukket af otte rensdyr, og deler gaver ud. Hvis vi skal grave i hans oprindelse, bliver det et rodsammen af de nisser, der i gamle dage boede på loftet i ethvert ordentligt hjem, og Nikolaus, en helgen fra det 4. århundrede.
Så vidt, så godt. Men her er det så, at kynikerne gør opmærksom på, at selve billedet af den trinde herre med den røde dragt og det hvide skæg er skabt af Coca-Cola - at skikkelsen, sådan som vi kender ham, kommer fra en reklamekampagne.
Nu er jeg altid god for en rask lille konspirationsteori om, hvordan storkapitalen styrer verden og ødelægger små børns tænder og manipulerer os allesammen ved at lulle os ind i trygge forestillinger om rare tyksakke, der deler gaver ud, men her må jeg desværre kaste lidt grus i det, der ellers var ment som grus i maskineriet. Nej, Julemanden, som vi kender ham, blev ikke skabt til eller af Coca-Cola. Figuren er blevet til som et helt reglementeret stykke folklore, skabt og formgivet af folkevid, forfattere og billedkunstnere gennem tiden.
Det er korrekt, at der findes en række Coca-Cola-reklamer, hvor Julemanden spiller en prominent rolle. De er skabt af Haddon Sundblom, en amerikansk illustrator med svensk-finske aner. Han malede den første i 1931 og blev trofast ved til godt op i 1960′erne. Man kan mene om Coca-Cola, hvad man vil, men Haddon Sundblom var en djævelsk dygtig tegner - en værdig repræsentant for det, man kalder amerikansk illustrations guldalder.
Billedet af den rødklædte tyksak med gavesækken var dog ganske veletableret også før cola-kampagnen så dagens lys. En af illustrator-guldalderens helt store mestre (måske den største af dem alle, hvis man spø’r mig …), J.C. Leyendecker, malede ham f.eks. i 1925 som en forside til The Saturday Evening Post:
Det er ren julemand, uden cola, og det er seks år før Haddon Sundbloms første af slagsen. Så nej, vel har Coca-Cola brugt Julemanden i stor stil, men de har altså ikke ligefrem opfundet ham, og hans tøj ser ikke ud som det gør for at passe med deres farver.
Nå, men det hele skal jo heller ikke gå op i julemænd. Haddon Sundblom brugte skam sit talent på andet og mere end det, og for husarernes skyld runder vi lige af med denne forside, som han malede i 1972:
Glædelig jul, derude.