Fremtidssikre gadgets
Så længe fremtiden har eksisteret, har der været folk, der har kloget sig på, hvad der monstro vil ske i den. I min barndom handlede det i vid udstrækning om udsigterne til, at vi ville blive styret af computere, og at den totale udslettelse i øvrigt var nært forestående. Nu om dage er atomkrigen gået af mode, mens computerne har overtaget verden.
Et af de få områder, de endnu ikke har fuldstændig magt over, er læsning. Man bliver bims i låget, hvis man skal læse store mængder tekst på en skærm, og selv den smarteste lille bærbare er stadig bøvlet at slæbe rundt på, sammenlignet med en laset paperback fra boghandlerens tilbudskasse. Selv denne bastion står dog for fald, hvis man skal tro eksperterne; det er nemlig kun et spørgsmål om yderst kort tid, før vi får en virkelig duelig og attraktiv e-reader, som kan sparke bøger og aviser af banen.
Jeg hører ikke til dem, der per refleks går i forsvarsposition over ny teknologi. Det bliver sgudda meget fedt, når man lige kan have et helt bibliotek i noget, der ligner et designerspækbræt, og tilmed holde ud at læse det. Men på et enkelt punkt lever e-bogen dog ikke op til kravene på min tjekliste for perfekte gadgets.
Det skal den såmænd ikke være ked af, for det er nok et punkt, som de fleste vil finde uvæsentligt, for ikke at sige bizart. Masser af andre tingester og fænomener klarer heller ikke netop dét skær: Internettet, mobiltelefoner, fastnettelefoner, CD-afspillere, fjernsyn, fjernvarme - alle dumper de med et brag på lige det punkt.
Sagen bunder i, at jeg har en svaghed for post-apokalyptiske historier. I ved, sådan noget med Verden efter atomkrigen/den verdensomspændende epidemi/det altødelæggende meteornedslag/whatever. Der, hvor civilisationen er brudt sammen, og hvor samfund, infrastruktur og all that jazz er en saga blot. Og mit krav til dimser og fænomener, hvis de virkelig skal komme i kridthuset her hos undertegnede, er, at de skal kunne bruges også efter den store katastrofe. Det vil sige, at de skal være uafhængige af alt, hvad der lugter af infrastruktur; de er derfor nødt til at være uafhængige af reservedele, som man ikke selv kan lave, af internettet - og naturligvis af elektricitet. Vel har jeg et nært forhold til computer, musikanlæg, kamera og andet - men jeg ved også, at det er dimser, som bliver værdiløse, den dag det hele er brudt sammen.
Derfor glæder jeg mig over de papirbøger, jeg har. Når jeg engang i den kommende atomvinter har været ude for at finde lidt brænde og nedlægge en mutantrotte til aftensmaden ved jeg, at jeg kan fornøje mig med dem ved bålets skær, mens alle I andre sidder derude i jeres huler og er ved at gå til af kedsomhed, fordi I ikke kan komme til at se Paradise Hotel. Hvis jeg inden da når at få købt en e-reader, kan jeg sikkert bruge den til at servere den helstegte rotte på.